Velkommen til Foreningen Shahrazad

Foreningen Shahrazad er en forening, der tilbyder undervisning i henhold til folkeoplysningsloven. Undervisningen er hovedsagligt tilrettelagt under særlige hensyn til voksne med anden etnisk baggrund end dansk.

Udover dette har foreningen integrations- og sundhedsfremmende aktiviteter for indvandre- og flygtningekvinder, der også involverer familien.


Suzzane Sofia Potempa, sygeplejerske og bevægelseslærer, underviser i Shahrazad.

Hun har arbejdet med "integration via sundhed" af svagtstillede indvandre- og flygtninge siden 1997 udfra et holistisk menneskesyn.

 

Hun medvirker med sine erfaringer i bogen fra 2010 udgivet af Dansk Røde Kors Asylafdeling. "kvinder i Krydspres", i bogen fra 2009 "Mosaik, mavedans og passion" v/ Forlaget Primabella og hun er med i bogen "Håndbog i aktiviteter" fra 2009 v/ Johnna Baggers, Munkgaards forlag.

 

Foreningen Shahrazad samarbejder med DOF Skole for Orientalsk Dans, som er på hjemmesiden www.orientalskdans.dk, hvor du også kan læse mere om Suzzane Sofia Potempa.